Thomas Bjørn tvivler på drøm om major-sejr

Skrevet af admin

13/04/2016

Dagens topnyheder

Den danske golfspiller Thomas Bjørn har flere gange været tæt på at vinde en major-turnering, men det er aldrig lykkedes for den 45-årige dansker.

I et interview med magasinet "Dansk Golf" medgiver Bjørn, at drømmen om en stor triumf efterhånden synger på sidste vers.

- Jeg vil jo gerne vinde en major, siger Thomas Bjørn, der dog godt ved, at drømmen ikke længere er så realistisk.

- Men hvis man ikke drømmer, kan man lige så godt holde op med at spille, siger Thomas Bjørn.

To gange er Thomas Bjørn blevet delt nummer to i British Open, mens han har opnået en delt andenplads og en tredjeplads i PGA Championship. Hans seneste top-ti placering i en major var i US Masters i 2014, hvor han blev delt nummer otte.

Han pointerer dog, at han ikke har planer om at stoppe lige foreløbig.

- Jeg sagde, jeg ville stoppe med at spille, når jeg blev 40. Nu er jeg 45, og jeg stopper hvert fald ikke med at spille lige foreløbig, siger Bjørn til magasinet.

/ritzau/