Thomas Larsen: Smertetærsklen for dagpenge er overskredet

»De taler højt og åbenmundet om problemet, og de er sådan set ligeglade med, hvad deres formand og statsminister måtte mene,« siger han og uddyber:

»Smertetærsklen er overskredet for mange socialdemokrater. De vil have, at regeringen griber ind over for de udsatte grupper«.

Tirsdag beskylder by- og boligordfører Jan Johansen (S) i en kronik i Politiken Socialdemokraterne for at have »trukket et fundamentalistisk argumentresistent jerntæppe ned«, fordi VKOs dagpengereform fra juni 2010 ikke er blevet pillet ved overhovedet.

I samme avis får Jan Johansen opbakning til sin kritik fra tre folketingskolleger: Transportordfører Rasmus Prehn (S), ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff (S) og udenrigsordfører og kommende spidskandidat til Europaparlamentet for Jeppe Kofod (S).

Ifølge Thomas Larsen er kritikken blevet forstærket af, at de tiltag, som regeringen har lavet med blandt andet akutpakker, har været oversolgt.

»Jeg tror ikke på, at dagpengene bliver ændret fundamentalt. Der vil igen være tale om redningsaktioner,« siger han og henviser til, at Socialdemokraterne må ventes at forsøge en løsning med Enhedslisten i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Dagens Gossip