Thomas Sørensens chef på vej ud

Den 55-årige waliser blev i første omgang ansat som manager i klubben i 2002, og på trods af et år i Plymouth Argyle kom han i 2006 tilbage til Stoke City, som han førte til oprykning til Premier League i 2008.

I 2011 kom klubben i FA Cup-finalen, som den ganske vist tabte til Manchester City, men det betød alligevel adgang til Europa League i den efterfølgende sæson, hvor Stoke City endte med at blive slået ud af Valencia i knock-out kampene.

Denne sæson har holdet ikke rigtigt kunne leve op til forventningerne. Selvom det ikke blev til nedrykning, så har både resultaterne og navnlig spillestilen været genstand for stor kritik. Og det kostede altså tilsyneladende jobbet for Tony Pulis tirsdag morgen, hvor han havde en samtale med formand Peter Coates.

Den tidligere danske landsholdsmålmand, Thomas Sørensen, har været på kontrakt i klubben siden 2008, men i de seneste to-tre sæsoner har det været så som så med spilletiden, da manager Pulis har foretrukket bosniske Asmir Begovic på mål.

Dagens Gossip