Thorbjørn Olesen dumper tilbage på sidstedagen i Prag

Skrevet af admin

30/08/2015

Dagens topnyheder

Den danske golfspiller Thorbjørn Olesen fik en tam afslutning på European Tour-turneringen Czech Masters i Prag.

Efter de gode runder i 67 slag både torsdag og lørdag skulle han søndag bruge hele 74 slag på den sidste runde.

Derfor måtte han give slip på tredjepladsen, der blev udskiftet med en delt femteplads.

To birdies og fire bogeys var resultatet af sidstedagen, hvor Olesen dermed gik de 18 huller i to slag over par. Det betød, at han sammenlagt sluttede i 11 slag under par.

Det var ni slag efter den vindende belgier Thomas Pieters.

Lasse Jensen skulle ligesom Olesen bruge 74 slag søndag. Han sluttede på en delt 34.-plads i fem slag under par.

Søren Hansen gik en elendig runde i syv slag over par og sluttede sidst af alle i finalerunden.

/ritzau/