Thorbjørn Olesen i superdag

Olesen holdt sammen på sit spil med den samme rolige og konsistente udstråling, der har præget hans indsats i turneringen som helhed.

På 13. hul havde Olsen præsteret ikke færre end fem birdies, hvad der vidner om tårnhøj klasse på en dag, hvor selv de største kan blive tynget af egne og andres forventninger. Forinden havde den 23-årige dansker såmænd passeret ingen ringere end Tiger Woods, der ellers har kæmpet sig tilbage efter en lang og omstridt strafslags-saga, da det på 9. hul blev til en birdie.

På hullet efter gav Olesen det gigantiske tilskueropbud et eksempel på, at temperamentet sagtens kan slå gnister selv om det kommer et dryp eller to fra oven. Olesen har turneringen igennem bakset med 10. hul og hans drive var ikke optimalt og blev noteret for en bogey.

Karakteristisk nok formåede Olesen at komme igen og det blev til birdie på 14 hul, som og en placering omkring top 5 for "Lille Bjørn". Nærmere kom Olesen dog ikke på den krævende og afsindigt smukke bane. På 18. hul måtte Olsen således se et indspil til green blive for kort. Det kostede en bogey og en samlet score på fire under par for turneringen sammenlagt for turneringens danske debutant.

US Masters ventes færdigspillet efter redaktionens afslutning, men en top 10 placering skulle være sikret. Og dermed overgår Thorbjørn Olesen landsmand Thomas "Store Bjørn" Bjørns 18. plads fra 2002.

Ved midnat dansk tid førtes US Masters fremdeles af den argentinske veteran Angel Cabrera.  

Dagens Gossip