Thorbjørn Olesen ude af US Open

Den danske golfspiller Thorbjørn Olesen, der tidligere på året sluttede på en fornem sjetteplads ved US Masters, kiksede totalt ved US Open.

Ligesom på førstedagen af den prestigefyldte turnering gik han fredag de 18 huller i 79 slag.

Ved deadline til denne udgave ligger han nummer 149. Men da kun 60 spillere går videre til weekendens to finalerunder må det fastslås, at han er ude af turneringen.

Langt bedre gik det for turneringens anden danske spiller, Morten Ørum Madsen, der også gik andendagens 18-huller i 74 slag. Hermed har han stadig en teoretisk mulighed for at spille sig i finalen på et yderligt mandat. Først natten mellem fredag og lørdag - dansk tid - bliver det afgjort, hvorvidt det lykkes.

Morten Ørum Madsen var dog langt fra tilfreds med sin indsats.

- Jeg er skuffet. Men mine puts gik i stå. Jeg tror ikke, at otte slag under par er nok til at jeg kommer videre. Havde jeg bare puttet okay de to første konkurrencedage, føler jeg, at jeg er god nok til at være med i finalen.Alt i alt har det været en kæmpe oplevelse at deltage, siger han til tv-kanalen Viasat Golf.

Dagens Gossip