Thorning åbner for Syrien-indgreb uden om FN

»Der er ingen tvivl om, at hvis et regime bruger kemiske våben mod sin egen befolkning, så er de gået over en linje, som er fuldstændig uacceptabel,« siger statsministeren og forsætter:

»Vi må appellere til FN om at reagere. Det her lægger selvfølgelig et maksimalt pres på FNs sikkerhedsråd, men jeg er også nødt til at sige, at hvis FNs sikkerhedsråd ikke vil reagere i den nuværende situation, så er vi nødt til at overveje alternative reaktionsmønstre,« siger hun til TV 2 News.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Hun understreger, at Danmark vil lytte til sine allieredes vurderinger, før man forsøger sig med »alternative spor«.

Udmeldingen fra Thorning-Schmidt er en skærpelse af regeringens holdning for bare 24 timer siden. Mandag aften gjorde udenrigsminister Villy Søvndal (SF) det klart - ligesom også statsministeren har sagt før - at Danmark skal lægge pres på FN, men følger beslutningerne herfra.

»Det er helt afgørende i en så kompleks situation som den her, at det er dem, der har autoriteten i verden til at beslutte også dramatiske skridt i en situation, der tager beslutningen. Derfor et det vigtigt, at vi nu lægger det maksimale pres på FN’s sikkerhedsråd,« sagde han ifølge tv2.dk.

SE OGSÅ: Demonstration tvang kronprinsesse Mary til at forlade flygtningelejr 

Både USA og Storbritannien har skærpet retorikken over for Syrien. Senest har den britiske premierminister David Camerons talsmand ladet forstå, at det er rimeligt at antage, at man lægger planer for en militær reaktion på det formodede kemiske angreb sidste onsdag, som de danske allierede beskyder Bashar al-Assads sikkerhedsstyrker stå bag.

Dagens Gossip