Thorning afviser at lette skat for velfærdsmilliarder

Skrevet af admin

07/06/2015

Dagens topnyheder

Topskatten skal ned og beskæftigelsesfradraget op, mener De Radikale, der vil bruge 13 milliarder kroner på skattelettelser allerede i den kommende valgperiode.

Men selvom Socialdemokraterne er uenige i, at topskatten skal sænkes, og kun vil lette skatten for de lavtlønnede, hvis de kan finde penge til det, så mener statsminister Helle Thorning-Schmidt ikke, at det vil skabe splid i en eventuelt kommende SR-regering.

- Så vidt jeg kan se, gik De Radikale også til valg på det sidste gang, og det er et velkendt radikalt synspunkt.

- Det er ikke noget, Socialdemokraterne er enige i, og hvis man på noget tidspunkt får mulighed for at sænke skatten, så skal den sænkes i bunden, siger Thorning.

Hun påpeger, at Socialdemokraterne og De Radikale tilbage i 2012 blev enige om en skattereform, som regeringen gennemførte sammen med Venstre og Konservative.

Dengang blev topskattesatsen ikke sat ned. I stedet blev grænsen for, hvornår man skal betale topskat, hævet.

- Så selvom Radikale gik til valg på det her sidste gang, så var det faktisk ikke det, der skete, siger Thorning.

Spørgsmål: Kan du se for dig, at I kommer til at skrive et regeringsgrundlag, hvor det kommer til at indgå at sænke topskatten?

- Vi har før skrevet et rigtig godt regeringsgrundlag. Vi har gennemført en skattereform, hvor vi har trukket 250.000 danskere ud af topskatten, hvilket er en bedre og mere fair måde at gøre det på.

- Samtidig sikrede vi, at vi hævede beskæftigelsesfradraget, og det kommer helt almindelige lønmodtagere til gode.

Spørgsmål: Skal jeg tage det som et nej?

- Du skal tage det som, at vi ikke har skrevet et regeringsgrundlag på nuværende tidspunkt.

Spørgsmål: Kan du se for dig, at I kommer til at bruge noget af det råderum, I har på 39 milliarder frem til 2020, på at hæve beskæftigelsesfradraget?

- Nej. De 39 milliarder skal bruges til at løfte velfærden. Det har vi sagt meget tydeligt. Det er ikke guld og grønne skove og historisk set er det ikke ret mange penge. Men vi er nødt til at prioritere.

/ritzau/