Thorning angriber borgerlige i åbningstale

Årsagen til angrebet er regeringens togfond, som de tre partier stemte nej til på grund af finansieringen, der kommer fra øgede skatteindtægter fra de selskaber, der borer efter olie i Nordsøen.

»Det er svært at forstå, at partier her i Folketinget kan være imod, at vi harmoniserer reglerne. Og det er svært at forstå, at partier herinde mener, at pengene gør mere gavn hos olieselskaberne end i den største forbedring for togpassagererne siden Storebæltsbroen,« sagde statsministeren i sin tale.

Her fastslog hun, at fonden på 28 milliarder kroner vil komme alle danskere til gavn:

»Danskerne sparer tid. Ikke kun de passagerer, som rejser mellem de største byer. Nej, det spreder sig til alle, der benytter de nye hurtige forbindelser. Passagerne kommer også hurtigere fra Sønderborg til Odense. Og fra Thisted eller Hjørring til København. Vi binder Danmark bedre sammen.«

Dagens Gossip