Danmark skal igen i krig i Irak.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) bekræfter fredag på et pressemøde i Statsministeriet, at regeringen vil sende syv kampfly til Irak for at bekæmpe Islamisk Stat.
- Terrororganisationen IS er en rædselsfuld organisation, som Danmark skal være med til at bekæmpe. IS udgør en trussel mod Danmark og også mod vores allierede, siger Helle Thorning-Schmidt og tilføjer:
- Det er ikke muligt at vende hovedet væk. Der er ikke nogen, der kan dukke sig i den her krig, siger, siger Helle Thorning-Schmidt.
/ritzau/