Thorning bekræfter navne på fire nye ministre

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) bekræfter nu navnene på de fire nye ministre, som med regeringsrokaden skal præsenteres for dronningen torsdag.

Statsministeriet oplyser i en pressemeddelelse, at skatteminister Holger K. Nielsen (SF) udnævnes til ny udenrigsminister, fødevareminister Karen Hækkerup (S) bliver justitsminister, SFs politiske ordfører Jonas Dahl (SF) får sin første ministerpost som skatteminister, mens europaparlamentarikeren Dan Jørgensen (S) kommer tilbage i dansk politik som ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Desuden indtræder Holger K. Nielsen og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) som medlemmer af regeringens magtfulde koordinationsudvalg og overtager dermed pladserne fra afgående justitsminister Morten Bødskov (S) og transportminister Pia Olsen Dyhr (SF).

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og Pia Olsen Dyhr bliver medlemmer af regeringens økonomiudvalg i stedet for Holger K. Nilsen og Mette Frederiksen.

Helle Thorning-Schmidt vil præsentere de nye minister for dronningen på Amalienborg klokken 11.30.

Overdragelserne med de traditionelle indtrædelses- og fratrædelsesgaver, der udveksles mellem nye og tidligere ministre, vil finde sted i de fire ministerier fra klokken 13 og til ud på eftermiddagen.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip