Thorning erkender nederlag og går af som formand

Helle Thorning-Schmidt (S) erkender, at hun har tabt valget, og at Lars Løkke nu skal danne en ny regering. Hun går af som formand for Socialdemokraterne.

- I aften rakte vores fælles indsats ikke så langt, som vi håbede. Vi vandt valgkampen, men vi vandt ikke valget, siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun vil fredag meddele dronningen, at Lars Løkke Rasmussen skal danne en ny regering.

- Vi må erkende i aften, at de partier, som peger på Lars Løkke Rasmussen, har fået flertal.

- Vi holder Danmark på en sikker vej, vi er på vej ud af krisen. Danmark står nu over for et solidt opsving, og mange vil komme i arbejde i de kommende år, siger Helle Thorning-Schmidt.

/ritzau/

Dagens Gossip