Thorning kritiseres for at nedtone FN-sporet

Det mener generalsekretæren i den uafhængige og tværpolitiske interesseorganisation FN-forbundet, Torleif Jonasson.

»Danmark gik ud med en politisk støtte til USA til en militær intervention i Syrien, som EU ikke var enig i. Storbritannien ville ikke støtte den. Den danske befolkning var imod. En lang række af eksperter advarede direkte om den manglende legitimitet for et militært indgreb. Og FNs Sikkerhedsråd var splittet,« siger Torleif Jonasson i en skriftlig besked.

Han hæfter sig ved Thornings første åbningstale i Folketinget i 2011. Dengang sagde statsministeren:

»Danmark skal altid være parat til at yde et bidrag for fred og sikkerhed i verden. Vi kan kun beskytte os selv ved at engagere os i det internationale samarbejde. FN er en central ramme for dette engagement. Det er FN, der skal træde til, hvis en stat ikke kan eller vil beskytte sine borgere,« sagde Thorning.

Ved tirsdagens åbningstale var det princip ikke så tydeligt, mener Torleif Jonasson.

Thorning sagde blandt andet:

»Vi gjorde en forskel, da Danmark tidligt gik ud med politisk støtte til vores allierede i forhold til Syrien. Den troværdige og klart formulerede vilje til at handle – også selvom FN-sporet var kørt fast – har skabt en forandring.«

Dagens Gossip