Selvom Nato-landene sidste år blev enige om hver især at sigte mod et forsvarsbudget på to procent af bruttonationalproduktet (BNP), så fik Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, ingen konkrete løfter med fra statsminister Helle Thorning-Schmidt, da de to mødtes mandag i Statsministeriet.
Tonen var ellers meget venlig på det efterfølgende pressemøde. Thorning talte om "Jens og jeg", mens Stoltenberg understregede, at de to socialdemokrater er "gamle venner".
Men når det kom til Natos ønske om højere forsvarsbudgetter i løbet af de kommende ti år, så kom der altså ingen konkrete løfter på bordet fra dansk side.
- Jeg har stor respekt for de aftaler, vi har i Nato. I Danmark har vi et meget bredt forsvarsforlig frem til 2017, og så må vi derefter finde ud af, hvad der skal ske. Det synes jeg, man skal have respekt for, lød det fra den danske statsminister.
- Danmark er parat til at levere. Og Danmarks indsats skal også måles på, at vi er i stand til at træffe hurtige beslutninger om, at vi gerne vil engagere os og på, at vi rent faktisk engagerer os med det materiel, vi har, sagde Helle Thorning-Schmidt.
Danmark bruger i øjeblikket 1,4 procent af BNP på forsvaret. Og det vil i henhold til det brede forsvarsforlig falde til 1,2 procent i 2017. Altså et stort stykke fra de to procent, som Nato-landene har aftalt er det uforpligtende sigtemål i løbet af en tiårig periode.
Men på pressemødet understregede Stoltenberg, at det er "nødvendigt" at komme op på de to procent.
- Rusland opruster, usikkerheden kommer nærmere, og derfor er det nødvendigt, siger han.
- Grundprincippet er ikke, at man skal nå to procent til næste år, men at man over tid bryder trenden med nedadgående forsvarsbudgetter og gradvist når op på de to procent, og det er fordi, at verden har forandret sig, siger Stoltenberg.
/ritzau/
