Thorning: Nogen har talt usandt i skattesagen

Skrevet af admin

03/11/2014

Dagens topnyheder

Grunden til, at det ikke er lykkedes Skattesagskommissionen at finde ud af, hvem der har lækket statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes mand, Stephen Kinnocks, private skatteoplysninger til BT i 2010, skyldes, at der er et eller flere vidner i sagen, der har talt usandt.

Så kontant er meldingen fra statsministeren, efter at kommissionen mandag er kommet med sine konklusioner. Og altså har konkluderet, at man ikke har kunnet finde ud af, hvem der har lækket skatteoplysningerne.

- Når det er tilfældet, er det fordi, nogen har valgt ikke at fortælle sandheden, siger Helle Thorning-Schmidt i en skriftlig kommentar.

/ritzau/