Thorning om skyderi: Alt tyder på politisk attentat

Alt tyder på, at skyderi på Østerbro var et politisk attentat og dermed en terrorhandling, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i en pressemeddelelse.

- Danmark er i dag blevet ramt af en kynisk voldshandling. Alt tyder på, at skyderiet på Østerbro var et politisk attentat og dermed en terrorhandling, siger statsministeren.

- Mine tanker og dybeste medfølelse går til ofrene og deres pårørende, lyder det fra Helle Thorning-Schmidt.

Statsministeren oplyser, at politiet er i fuldt beredskab over hele landet. Alle ressourcer er sat ind. Myndighedernes første prioritet nu og her er at fange gerningsmændene.

Skudattentatet fandt sted lørdag eftermiddag ved kulturstedet Krudttønden, hvor blandt andre den svenske Muhammedtegner Lars Vilks deltog.

/ritzau/

Dagens Gossip