Thorning-Schmidt revser Venstre i 1. maj-tale

»Indtil videre ved vi kun, at Venstre vil have nulvækst, sikre at de rigeste familier undgår at betale arveafgift, og så vil de have billige sodavand. Ok, De fik billige sodavand, og det kan være fint nok. Men det bliver ikke med os, at arveafgiften for de rigeste bliver afskaffet. Og nulvækst er ikke vejen frem for Danmark. Nulvækst er Venstre vækst,« siger Helle Thorning-Schmidt, blandt andet taler i Tangkrogen ved Aarhus onsdag eftermiddag.

Den overståede lærerlockout får også et par ord med på vejen, og statsministeren glæder sig nu til at komme i gang med den forestående reform af folkeskolen.

»Nu skal vi have en skole, hvor børnene lærer mere. Det er en opgave vi kun kan løse sammen. Lærerne, skolelederne, eleverne, forældrene, kommunerne og os på Christiansborg. Sammen har vi ansvaret for, at skolen er et godt sted at lære og et godt sted at være,« siger Helle Thorning-Schmidt.

BNB

Dagens Gossip