Thorning-Schmidt: Vi skal holde lønnen i ro

Den kommende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), sender nu en klar besked til danskerne og arbejdsmarkedets parter om, at lønnen skal holdes i ro.

Selv om de Radikale sammen med de borgerlige partier som ventet vedtager den såkaldte tilbagetrækningsreform, og dermed beskærer efterlønnen, vil Danmarks kommende statsminister at indkalde lønmodtagere og arbejdsgivere til forhandlinger.

Hun er klar til at droppe kravet om 12 minutters ekstra arbejde, og i stedet bruge trepartsaftalen til at forbedre dagpengesystemet og Danmarks konkurrenceevne. Blandt andet altså ved at bede danskerne om at holde igen med lønkrav de kommende år .

- Der er en lang række andre fokuspunkter. Der er vores konkurrenceevne generelt. Der er vores løn, som parterne selvfølgelig selv skal vurdere, men hvor det vil være interessant at få en vis løntilbageholdenhed. Der er, hvad vi gør med de mennesker, der er ved at falde ud af dagpengesystemet. Der er, om man kan skabe et nyt og mere moderne dagpengesystem, siger Helle Thorning-Schmidt til Berlingske.

 

Dagens Gossip