Thorning siger varmt farvel til Villy

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) siger varmt farvel til Villy Søvndal (SF), der fredag formiddag meddelte sin afgang som formand for regeringspartiet.

- Jeg har arbejdet tæt sammen med Villy Søvndal i flere år. Og jeg vil gerne sige tak for det altid tillidsfulde, gode og venskabelige forhold, vi har haft. Villy og jeg har delt bekymringer og udfordringer, og vi har delt grin og gode oplevelser.

- Villy er en af de store formænd i SF's historie. Og at SF i dag for første gang er et regeringsparti skyldes ikke mindst hans store og målrettede indsats, siger statsministeren i en pressemeddelelse.

Blandt andet har Søvndal været med til at bane vejen for, at Danmark vil bryde ud af krisen, mener Helle Thorning.

- SF har været med til at træffe svære, men afgørende beslutninger for, at Danmark kan komme sikkert og trygt gennem krisen.

- Forholdet mellem Socialdemokraterne og SF har aldrig været bedre end i Villy Søvndals tid som partiets formand. Nu glæder jeg mig til at fortætte samarbejdet med udenrigsministeren og SF's nye formand.

I løbet af et par uger vil den nye formand være fundet, meddelte Søvndal fredag formiddag.

Dagens Gossip