Thorning-spindoktor bliver direktør i rådgivningsfirma

Da forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) søndag takkede af som formand for sit parti, sendte hun en særlig tak til en håndfuld personer, der har betydet ekstra meget i hendes statsministertid.

En af dem, der fik en personlig hilsen fra talerstolen, var den særlige rådgiver Thomas Juul-Dam, der siden 2012 har været at finde lige så tæt ved siden af Helle Thorning-Schmidt som de allestedsnærværende PET-vagter.

35-årige Thomas Juul-Dam har nu fundet nyt job, oplyser han til Børsen. Han skal fra 1. oktober være direktør i Primetime, der lever af at rådgive virksomheder og organisationer om blandt andet markedskommunikation, public affairs og sociale medier.

Han lægger ikke skjul på, at jobskiftet sker ufrivilligt.

- Jeg havde da håbet på et andet valgresultat. Helle (Thorning-Schmidt, red.) førte en fantastisk valgkamp, og jeg mener, at en socialdemokratisk ledet regering havde været bedre for Danmark, siger Thomas Juul-Dam til Børsen.

Thomas Juul-Dam er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet, og før han blev hentet ind som rådgiver for først europaminister Nicolai Wammen (S) og siden for statsministeren, arbejdede han også i Primetime.

Ud over at indgå i ledelsen af Primetime sammen med administrerende direktør Peter Sterup samt Casper Hyldekvist og Maria Rasmussen kommer Thomas Juul-Dam til at indgå i en rolle som strategisk rådgiver for bureauets kunder, oplyser Børsen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip