EU's stats- og regeringschefer vil torsdag på et topmøde for første gang i fem år have en strategisk drøftelse af, hvordan EU-landene kan få et tættere samarbejde om forsvarspolitikken.
For Danmark sætter forsvarsforbeholdet dog en effektiv stopper for store dele af samarbejdet, og det ærgrer statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at Danmark ikke kan være med hele vejen.
- Forsvarsforbeholdet er ikke godt for Danmark, for det betyder, at vi står på sidelinjen. Men det er heller ikke aktuelt nu at tage en afstemning, siger Thorning forud for EU-topmødet i Bruxelles.
Spørgsmål: Hvorfor er det ikke passende på nuværende tidspunkt at diskutere, om vi skal af med forsvarsforbeholdet?
- Jeg synes, der sker så meget andet i øjeblikket på europæisk plan. Det er jo også muligt, hvis Dansk Folkeparti ikke vil stemme ja til patentet (EU's patentdomstol red.) i folketingssalen, at vi skal have en afstemning om det.
- Jeg synes, der sker rigeligt på det her område, så jeg synes ikke, det er aktuelt med forsvarsforbeholdet, siger hun.
Da Thorning trådte til i oktober 2011, blev det ellers skrevet ind i regeringsgrundlaget, at forsvarsforbeholdet og det retslige forbehold skulle til folkeafstemning i indeværende valgperiode. Men den tanke er regeringen siden løbet fra.
Statsministeren minder dog om, at det kun er det militære samarbejde, som Danmark ikke kan være en del af, hvorimod forbeholdet ikke forhindrer danske bidrag til civile operationer.
- Hver gang der er en civil opgave, der skal løses, står Danmark faktisk klar, og det ved de andre europæiske lande godt, at Danmark er klar til at løfte vores del af ansvaret, siger Thorning.
/ritzau/
