Thorning: Vi er uenige med Enhedslisten

Sådan lyder vurderingen fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

På sit ugentlige pressemøde pegede statsministeren på to konkrete grunde til, at regeringen har indgået aftaler med de borgerlige.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at vi dels gik til valg på, at vi ville bryde med blokpolitikken og arbejde bredt hen over midten - det leverer vi faktisk ret tydeligt - fordi vi mener, det er godt for Danmark ,at vi arbejder hen over midten og ikke beslutter ting i snævre blokpolitiske flertal,« siger Thorning.

»Den anden del er vel dybest set, at vi også på nogen stræk ikke deler analysen af den udfordring, som Danmark står med. Vi mener for eksempel, at det er en stor udfordring, at Danmark har mistet konkurrenceevne. Som jeg forstår det, er det ikke noget, som Enhedslisten er enig i,« siger Helle Thorning-Schmidt.

»Hvis analysen af udfordringen er så forskelligartet, så kan det også være, at løsningerne bliver det, og det tror jeg i virkeligheden er det, der er tilfældet i de her situationer, hvor vi har vækstplanerne, SU og kontanthjælpsreformen,« forklarer Thorning.

Regeringen har indgået to finanslove med støtte fra Enhedslisten, og statsministeren ser gerne, at Enhedslisten bliver del af den kommende finanslov.

»Vi fremlægger på et tidspunkt en finanslov, som vi utrolig gerne vil lave med Enhedslisten,« siger hun.

Dagens Gossip

Dagens TV