Thorning vi hjælpe 3F med at bekæmpe udenlandsk arbejdskraft

Hun understregede, at regeringen netop har afsat 71 mio. kroner i sit finanslovsforslag til øget kontrol af udlændinge på eksempelvis byggepladser.

Normalt advarer fagforeningerne ellers politikerne mod at blande sig i den danske model, hvor parterne selv finder løsninger på arbejdsmarkedet. Men når det gælder bekæmpelsen af udenlandsk arbejdskraft har fagbevægelsen de senere år presset på for at få hjælp af politikerne, og 3F vil nu også inddrage kampen mod den udenlandske arbejdskraft i kommunalvalget og presse på for, at kommunerne stiller øgede krav til byggeentreprenørerne.

Helle Thorning-Schmidt forklarede også, at regeringen allerede har øget kontrollen med Skat og Arbejdstilsynet og den vej har indkasseret flere millioner kroner i bøder. Hun benyttede også lejligheden til at skælde ud på de såkaldt "gule" fagforeninger, som konkurrerer med 3F.

"Jeg er bekymret for, at discountbølgen også er ved at brede sig til fagforeningerne. Mange tror, det handler om en billig forsikring, men I er med til at sørge for, at solidaritet ikke er noget, man læser i en bog, " sagde statsministeren og anklagede samtidig de borgerlige for at "bekrige" den danske model i forbindelse med konflikten på restaurant Vejlegården.

Her foreslog Venstre og Dansk Folkeparti at forbyde konflikter mod virksomheder, der har overenskomst med en anden lønmodtagerorganisation.

Dagens Gossip