Thornings plan koster 3000 offentlige job

For første gang sætter Finansministeriet nu tal på vækstplanens konsekvenser for den offentlige beskæftigelse.

3000 færre offentligt ansatte til næste år og 6000 færre i 2020 end det, der ellers ville have været, skriver Information.

Mens vækstplanen til næste år skal give 5000 flere job i den private sektor, går udviklingen altså den anden vej for den offentlige sektor.

De nye beregninger fra Finansministeriet viser, at antallet af offentligt ansatte stiger med 3000 færre fuldtidsstillinger, end det ellers ville have gjort, som følge af vækstplanen.

Årsagen er, at den såkaldte "Vækstplan DK" delvist finansieres ved, at regeringen sænker væksten i det offentlige forbrug til 0,4 procent. Forventningen om 16.000 flere offentligt ansatte i 2020 bliver dermed nedjusteret til 10.000, skriver Information.

- Jeg erkender helt åbent, at der både målt i penge og antallet af offentligt ansatte lægges op til en vækst, der er dæmpet ned i forhold til det, vi hidtil har været klar til at planlægge efter, siger finansminister Bjarne Corydon (S) til Information.

- Det er, fordi vi læser den økonomiske situation sådan, at det er nødvendigt at give en hjælpende hånd til den private sektor, virksomhederne og de lønmodtagere i virksomhederne, der er i fare for at miste deres job, tilføjer han.

FOA's formand, Dennis Kristensen, kalder det bizart, at en jobplan "starter med at nedlægge job i den offentlige sektor, som oprindeligt skulle have været oprettet":

- Jeg anerkender, at den private sektor skal være med til at skaffe skattekronerne. Men det giver stadig ikke mening at starte med at nedlægge stillinger i den offentlige sektor i håb om, at der kommer 150.000 i den private sektor, siger han til Information.

De nye tal får Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, til at kalde vækstplanen en "jobdræber" frem for en "jobskaber".

/ritzau/

 

Dagens Gossip