Thors redningsmand indrømmer hundekup - måske

Betjenten Lars Bo Lomholt blev landskendt, da han bortførte hunden Thor, der var dømt til aflivning. Siden har han været aktiv modstander af hundeloven.

Ekstra Bladet har spurgt ham, om han har noget med det seneste hundetyveri at gøre.

- Det var mig, der gjorde det. Jeg var helt alene om det, siger han til avisen.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Men det er meget muligt, at han lavede sjov, og at Ekstra Bladets journalist ikke fangede det ironiske tonefald.

- I guder... Ironien har svære kår i Danmark, skriver Lars Bo Lomholt i hvert fald på sin Facebook-side, hvor han linker til Ekstra Bladets artikel.

De ti hunde blev bortført fra et internat på Islevdalsvej i Rødovre på et tidspunkt mellem kl. 20 og midnat søndag. Det drejer sig om en muskelhund, en schæfer og hunhund med syv hvalpe. De er alle beslaglagt enten for skambidning eller for at blive racebestemt.

Muskelhunden har en skade, der kræver smertestillende medicin.

Politi vil gerne høre fra vidner på telefon 114.

Dagens Gossip