Thorup: Det her er hvad fodbold handler om

- Det her er, hvad fodbold handler om. Fodbold handler ikke om at vinde kampe, men om at vinde titler, og det er 34 år siden, Esbjerg sidst vandt noget, sagde Jess Thorup med henvisning til det danske mesterskab i 1979, som inden torsdagens finale var vestjydernes sidste trofæ.

- Det var en okay måde at afslutte min tid i klubben på, lød det beskedent over for TV3 Sport 1.

- Det er da fedt at føre spillerne til det her. Og jeg vil glæde mig til at følge dem fremover som tilskuer på Blue Water Arena, sagde Jess Thorup, som kaldte sæsonen for en vanvittig rejse.

- Vi lagde ud med at få tre point i de første otte kampe, og folk regnede med, at den ene nedrykker i hvert fald var fundet Men vi rejste os. Vi lå lige over stregen ved nytårstid, vi har fået 22 point i ti kampe i foråret, og vi har vundet pokalfinalen. Det kan ikke være meget bedre, sagde Jess Thorup.

Om selve kampen sagde han:

- Den var ikke exceptionelt, men vi vandt 1-0.

Dagens Gossip

Dagens TV