Ti år med Arriva på danske skinner

Der har været både op- og nedture for Arriva, der i dag er kendt for præcision og effektiv togdrift. Den gennemsnitlige kundetilfredshed lå ved seneste måling i november 2012 på 7,6 på en skala fra 1 til 10.

- Det har været 10 begivenhedsrige år med mange glædelige begivenheder, og det er en fornøjelse at vende blikket og se tilbage på de mange gode resultater, vi har skabt. Det har været en fantastisk rejse indtil nu, og vi glæder os til at fortsætte arbejdet mange år endnu, siger togdirektør Ivan Skødt Andersen fra Arriva Danmark.

Danmarks mest punktlige togselskab
Arriva har år efter år sat danmarksrekord i punktlighed. Senest er 969 ud af 1000 Arriva-tog kørt til tiden i løbet af 2012 – også selv om man indregner de spor- og signalfejl, som Arriva ikke selv har været herre over. Ser man alene på de aflysninger og forsinkelser, som Arriva selv har været skyld i, så er 995 af 1000 tog kørt til tiden.

- Vi ser det som vores fornemste opgave at sikre at vores kunder kommer frem til tiden, og derfor har vi i alle årene arbejdet målrettet på at optimere vores drift. Det vil vi fortsætte med i de kommende år, så vores kunder fortsat kan regne med, at Arriva kører til tiden, siger Ivan Skødt Andersen.

Arriva vandt i 2001 danmarkshistoriens første togudbud og overtog 5. januar 2003 ansvaret for den regionale togtrafik i Midt- og Vestjylland på strækningerne Aarhus-Struer, Aarhus-Skjern, Esbjerg-Skjern, Esbjerg-Tønder, Struer-Skjern og Struer-Thisted. Desuden er Arriva operatør på Vestbanen mellem Varde og Nørre Nebel.
 

Dagens Gossip