Ti-årig pige har leukæmi: Læger går rettens vej for at redde hende

Familien er en del af USA's amish-befolkning, der er en type kristne, der takker nej til moderne teknologi - de dyrker deres marker uden maskiner, kører i hestevogn og ejer ikke telefoner.

Pigen er tidligere blevet behandlet på Akrons Children's Hospital i staten Ohio. Her mener lægerne, at pigen vil dø, hvis hun ikke får kemoterapi. Det nægter hun og forældrene, da hun blev syg af behandlingen, og fordi de frygter, at hendes organer tager skade, og at hun bliver ufrugtbar. Det skriver Huffington Post.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Lægerne mener, at den form for leukæmi, som pigen lider af, kan kureres, hvis bare man får kemoterapi.

- Hospitalet er moralsk og juridisk forpligtet til at sikre sig, at hun får den rette behandling. Vi bliver virkelig nødt til at kæmpe for det, vi mener er i barnets interesse, siger Robert McGregor, der er medicinsk chef på hospitalet.

En dommer har tidligere besluttet, at moderen og faderen er egnede som forældre, og derfor kan bestemme over pigens behandling. Det er den beslutning, som hospitalet nu anker.

Hvis det står til forældrene vil pigen fermover bliver behandlet med naturmedicin og vitaminer.

Dagens Gossip

Dagens TV