Ti Jägerbomber i træk var en dødsensfarlig ide

Jayde Dinsdale er en helt normal studerende på 18 år. 

Men efter hun på to timer indtog 10 af de såkaldte Jägerbomber, sagde hendes hjerte fra, fortæller Metro.

Jägerbomber er en blanding af likøren Jägermeister og energidrikken Red-Bull.

Læs også: Læge: Vi indlægger børn, der har drukket energidrikke

Otte timer efter kollapsede hun på badeværelset hos sine forældre. Heldigvis var de hjemme, og hendes far kunne give livreddende førstehjælp. 

Jayde, som tilbragte 52 timer i kunstig koma, er overbevidst om, at det er koffeinen i energidrikkene, som bærer skylden for hendes hjertestop. 

- Jeg håber, at andre tænker over hvor mange energidrikke de indtager - de er dødsensfarlige,- siger hun.

Hun fortæller også, at det først var dagen efter, at hendes hjerte reagerede på de mange energidrikke. 

Læs også: Eksperter advarer mod farlig tendens blandt børn og unge: Drikker energidrik i stedet for morgenmad

- Hendes puls forsvandt langsomt og hendes ansigt blev lilla. Hun døde der på gulvet, så det er et mirakel, at du er hos os i dag,- fortæller hendes mor.

Familien er overbevidste om, at alkoholen havde dulmet effekten af energidrikkene, som så sprang til for fuld skrue dagen efter. 

Det er ikke første gang, at energidrikke bliver forbundet med dødsfald. Men man har aldrig fundet en sammenhæng mellem drikkene og den egentlige dødsårsag. 

Dagens Gossip