Tiden er løbet fra au pair-ordningen

Men i dag bliver det mest set som et arbejde frem for en kulturel oplevelse, siger lektor ved Roskilde Universitet Helle Stenum, der har forsket i au pair-ordningen.

»Ordningen er konstrueret til kulturel udveksling, men både au pairerne og familierne ser oftest på det som et arbejde. Man kunne udrydde noget af uklarheden i reglerne ved at anerkende det som et regulært arbejde,« siger hun.

En ny rapport fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd konkluderer, at der ofte er en ulighed i forholdet mellem au pair og værtsfamilie, hvilket betyder, at der opstår tvister omkring løn og forventningerne til au pairens rolle i husholdningen.

»Hvis au pairerne er afhængige af ikke at miste deres arbejde hos familien, kan de virkelig sidde i en klemme,« siger seniorforsker Anika Liversage, der er medforfatter til undersøgelsen, der blandt andet bygger på interview med au pairer og værtsfamilier.

Ifølge hende er der en del au pairer, der ikke kan sige nej til eksempelvis at være tilgængelig uden for »arbejdstiden« eller til at udføre ekstra husarbejde mod en ekstra, men ulovlig betaling.

Ifølge undersøgelsen kommer langt de fleste au pairer fra Filippinerne eller Ukraine, hvor de økonomiske gevinster ved ordningen er i centrum frem for det kulturelle udbytte, som lå til grund, da ordningen blev indført i 1972.

»I dag får au pairerne lommepenge, der faktisk er ganske store summer i deres hjemlande, hvilket gør dem mere afhængige af den økonomiske ydelse,« siger Anika Liversage.

De værtsfamilier, der benytter ordningen, består ifølge undersøgelsen typisk af to arbejdende forældre med to eller flere små børn. Deres uddannelsesniveau og indtægt ligger over landsgennemsnittet, og de har ofte krævende job, der kan indebære rejseaktivitet.

Omfanget af au pairers pligter, der blandt andet kan indebære rengøring og børnepasning, varierer meget, viser undersøgelsen: Fra ganske lette pligter, der bestemt ligger inden for ordningens tidsmæssige rammer på 30 timer ugentligt, til opgaver, der optager langt mere tid.

Enhedslisten har igennem længere tid ønsket at få revideret ordningen. Partiet ønsker, at ydelserne sættes op til 5.000 kroner fra de nuværende 3.200 kroner.

Jørgen Arbo-Bæhr (Ø), der er partiets ordfører på au pair-området, vil samtidig give dem arbejdstagerstatus.

»Som det er nu, har familien retten til at sende au pairen hjem, hvis der er uenigheder. Det bør være sådan, at de kan få en ny familie. Samtidig bør kvinderne få en ordentlig løn. Husk på, at de familier, der bruger ordningen, er ganske velstående. Af de grunde bør ministeren revidere ordningen,« siger han og henviser til, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) sidste år selv bestilte en rapport for at »gå ordningen efter i sømmene«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesministeren.

Dagens Gossip