Tidligere asylcenterleder meldt til politiet

Sidste måned opsagde Jens Brandt sin stilling, da Langeland Kommune satte spørgsmålstegn ved hans samarbejde med det eksterne firma Vagt Fyn Aps.

Han blev nemlig i 2012 valgt ind i bestyrelsen i vagtfirmaet, som han i en længere periode ansatte til at holde ro og orden på asylcentret i Bagenkop.

Nu vil kommunen have politiet til at undersøge, om den tidligere leder har begået mandatsvig.

»Vi vil gerne vide, om Jens Brandt har udnyttet sin stilling for at kunne give økonomisk ordre til nogle, han kender fra Vagt Fyn,« siger kommunens borgerdirektør, René Nielsen, ifølge Fyns Amts Avis.

Dagens Gossip