Tidligere bandfælle: Beyoncé er pinlig

Det er ikke fordi, hun synger dårligt, eller at der som sådan er noget galt med det musikalske ved superstjernen Beyoncés album, der udkom i december. Til gengæld er det pinligt, når Beyoncé i sine tekster udleverer sit intime forhold til ægtemanden, rapperen Jay-Z.

Det udtrykker stjernens tidligere bandfælle, sangerinden Michelle Williams, i et nyt interview med UsMagazine.

- Jeg elsker hendes nye album, det er fantastisk. Men på vejen herhen fortalte jeg én om, hvordan jeg har grint af pladen. Jeg ved ikke, om den latter kom af at være genert eller pinligt berørt, men det er ikke nødvendigt, at vi skal vide alt det (hun synger om red.), siger Michelle Williams, der altså finder teksterne alt for private.

De mere personlige tekster skal ses i lyset af, at Beyoncé for nylig understregede, at hun føler sig mere fri end nogensinde til at være ærlig, efter hun i mange år har været optaget af, hvor god en rollemodel hun var for sine unge fans.

Newspaq

Dagens Gossip