Tidligere canadisk forsvarsminister: Der findes aliens og de ligner danskere

Det er ikke hverdagskost, at en tidligere toppolitiker går ud og bekræfter eksistensen af rumvæsener - men det er endnu mere opsigtsvækkende, at der også følger denne præcise beskrivelse med:

- De ligner en dansker. 

Ordene faldt lørdag ved en tale på universitet i den canadiske by Calgary, hvor den tidligere canadiske forsvarsminister Paul Hellyer fortalte, at der findes rumvæsner, men at myndighederne holder det skjult. 

Læs også: Dansk tv-program vækker forargelse i Australien

- De fleste medier vil ikke røre ved det. Så det eneste der kan gøres er at blive ved med at arbejde for oplysning om rumvæsners eksistens, og en dag vil der være nok mennesker med bevidstheden, som vil gå til deres præsidenter og statsministre og sige: Vi vil have sandheden, og vi vil have den nu, for det her har en indvirkning på vores liv, lød det fra Paul Hellyer, ifølge Daily Mail

Da en spørger i salen ville vide, hvordan rumvæsner så ud, svarede han, at der findes tre grupper. 'Tall Whites', der arbejder med det amerikanske luftvåben i Nevada i USA, 'Short Greys', der har meget tynde arme og ben, er omkring halvanden meter høje og har store hoveder, og en tredje gruppe, der hedder 'Nordic Blondes'.

Læs også: Døende ingeniør med adgang til fortrolig information taler ud om rumvæsner

- Hvis du mødte en af dem, ville du sikkert sige: Gud ved om ikke hun er fra Danmark eller sådan noget, lød forklaringen på den sidste kategori. 

91-årige Paul Hellyer er verdenshistoriens første tidligere toppolitiker, der har anerkendt eksistensen af rumvæsner. Han kastede sig ind i kampen for 'sandheden' i 2005, og siden har han flere gange bragt sig selv i rampelyset med mildest talt bizarre udtalelser. 

Han har blandt andet påstået, at USA havde planlagt en intergalaktisk krig i 2005, at rumvæsnerne bor blandt os, men ikke er imponerede over os, og at rumvæsnerne ikke vil dele deres højtudviklede teknologier med os, fordi vi forurener jorden. 

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip