Danmark får ikke en reprimande fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, ved Natos topmøde i weekenden i Warszawa for at beskære Forsvaret.
Det vurderer politisk kommentator Hans Engell, efter at tre militære eksperter over for Politiken har vurderet, at Danmark står til at få kritik for ikke at bidrage nok til alliancen.
1982-87 var Hans Engell forsvarsminister i Poul Schlüters (K) regeringer, som stod i skudlinjen i Nato, fordi Socialdemokratiet tvang regeringen til at sætte over en snes fodnoter i Natos beslutninger med støtte fra venstrefløjen og De Radikale.
- Jeg tvivler meget stærkt på, at Stoltenberg vil rette en direkte og skarp kritik af Danmark og dansk forsvarspolitik. Danmark har modsat de fleste Natolande stillet både fly, skibe og soldater til rådighed i en række aktioner, siger Hans Engell.
Danmark roses ifølge den tidligere minister for at sende F-16-fly imod Islamisk Stat i Irak og Syrien, soldater til Helmand-provinsen i Afghanistan og flådeskibe imod pirater ved Afrikas Horn.
- Men det er klart, at Danmark er et af de lande, som har performet (leveret) mindst i forsvarsbudgettet. Stoltenberg og Nato vil lægge stort pres på os og andre lande for at løfte forsvarsbudgettet, siger Hans Engell.
Som forsvarsminister var han i "bad standing" (med dårligt omdømme) i 80'ernes fodnoter.
- I 80'erne stod vi alene i modsætning til alle andre Natolande. Danmark brød som det eneste land den fælles solidaritet ved at tage fodnoter i Natos kommunikéer. Det værste var, at vi nægtede at betale til infrastruktur ved opstilling af missiler, siger Hans Engell.
S-regeringen havde i Nato stemt for støtten, men Socialdemokratiet vendte 180 grader, da partiet kom i opposition, påpeger han.
- Det var meget slemt. Natos udenrigsministre vedtog kun kommunikéer. På forsvarssiden kunne vi ikke i Danmark få flertal for at levere de bevillinger til Natos infrastruktur, som man havde besluttet, siger Hans Engell.
/ritzau/
