Tidligere lejer: Jeg flyttede ikke i nattens mulm og mørke

Lokalpolitiet i Vamdrup efterforsker en sag, der er endt i en strid mellem en udlejer af et hus i Nørregade i Vamdrup samt den tidligere lejer.

Udlejeren, som ikke ønsker sit navn frem (red. kender mandens navn) fortalte blandt andet i sidste uge til dagens.dk, at den tidligere lejer, Vibeke Sommer, flyttede i nattens mulm og mørke og huset var efterladt i en sådan stand, at det kostede ham 100.000 kroner, at sætte boligen i stand. Desuden fastholdt han, at lejeren tog alt med sig, som ikke var naglet fast.

Lejer måtte flygte fra Vamdrup: Beskyldt for at stjæle inventar

Den tidligere lejer, Vibeke Sommer, genkender dog ikke udlejerens udlægning af hændelsesforløbet – og at hun skulle have stjålet noget, som ikke er hendes ting.

- Jeg flyttede ikke i nattens mulm og mørke, da jeg rykkede derfra en lørdag ved middagstid. Det kan der være vidner på, da jeg var rundt ved naboerne for at sige tak for denne gang, fortæller Vibeke Sommer til dagens.dk.

Hun forklarer, at hun og nogle hjælpere startede med at pakke en lastbil fra klokken 18 til 01.30:

- Men jeg rejste først næste dag klokken 12, siger Vibeke Sommer og fortsætter:

- Udlejer ved også godt at jeg er flyttet om dagen, da han har holdt øje med hvornår tingende er blevet flyttet og hvornår vi var kørt. Jeg havde det godt med alle naboerne omkring huset og alle var triste over min flytning, forklarer de tidligere lejer.

Udlejer: Lejer stjal alt der ikke var naglet fast

Vibeke Sommer fortæller også om hele hændelsesforløbet, der startede med at hun og eksmanden lejede huset i Nørregade den 1. maj 2013. De fik lov til at komme ind den 24. april 2013. Her var der lovning på, at tømrerne var færdige med, at lave nye rå vægge på førstesalen, da udlejers børn havde tegnet med tusch på væggene og alle radiatorer.

- Vi fik til opgave at lave førstesalen færdig med maling og lister samt gulvtæppe. Stueplanen skulle også males. Det var en aftale der lød på, at hvis vi gjorde det skulle vi ikke lægge et indskud, fortæller Vibeke Sommer.

- Vi modtog huset, da vi fik lov at komme ind den 24. april. Her møder vi et svineri uden lige, da ejerne af huset havde fire hunde. Vi mødte op til tømrere der ikke var færdige, hundehår langt op af fodlisterne, et gammel gulvtæppe i mellemstuen som næsten ikke kunne tages af på grund af hundetis eller hvad det stank af, forklarer Vibeke Sommer og fortsætter:

- Da vi flytter ind to voksne og to børn kunne vi blot bruge stueplanen, da tingende ikke var i orden, da vi flyttede ind som lovet.

Vibeke Sommer forklarer, at hun og hendes eksmand brugte mere end en måned på, at gøre huset i nogenlunde stand.

- Jeg og min eksmand brugte hver en fuldtidsstilling – det vil sige to gange 37 timer.

Vibeke Sommer og hendes eksmand valgte at gå fra hinanden den 20. september sidste år. Hun ringer til udlejeren og fortæller, at det nu er hende, der kun skal stå på lejekontrakten.

- Det var ikke noget problem det gjorde vi bare, sagde udlejeren. Men kort tid efter kommer han med et stykke papir. hvorpå jeg skal skrive under på. Han fortæller at jeg bare skal skrive under. Jeg nægter at skrive under på noget jeg ikke ved, hvad jeg skriver under på. Så fik jeg smidt min opsigelse i hovedet. Og skulle da være ude af huset den 31. december 2013, siger Vibeke Sommer.

Frækt: Lejer flyttede og rømmede alt i huset

Begrundelsen på opsigelsen er ifølge Vibeke Sommer, at eksmanden flyttede og hun ikke kunne varetage rollen som vicevært.

Hun fungerede efter eksmandens flytning som vicevært.

- Jeg skulle vandskure en ydervæg og bygge en solbænk, hvilket jeg ikke er uddannet til. Der måtte være grænser for hvad jeg skal lave som vicevært. Men efter udlejeren og ven selv vandskurede denne væg, skulle jeg betale dem for at arbejde på deres eget hus, forklarer Vibeke Sommer.

Hun tilføjer omkring flytningen, at hun ved at udlejeren samme dag var inde i huset og nye lejere flyttede ind den 27. december sidste år.

Bliv ven med dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Udlejeren fortalte dagens.dk, at der var smurt lort op af væggene på førstesalen og der var smidt rundt med affald. Det afviser Vibeke Sommer.

Hvad der videre sker i sagen er endnu uvist. Landbetjent i Vamdrup, Ken Nissen, havde endnu ikke noget nyt i sagen, da dagens.dk lørdag aften forhørte sig.

Dagens Gossip