Tidligere minister tager ansvar for skattesjusk

»Jeg tager ansvar for de fejl, jeg har begået som skatteminister. Jeg tager ansvaret for det, og det beklager jeg. Hvis der er danskere, der har betalt for mange penge i ejendomsskat, skal de have deres penge tilbage,« siger Kristian Jensen, der i dag er partiets gruppeformand, til TV2 News.

Rigsrevisionen rettede onsdag en usædvanlig hård kritik af den offentlige ejendomsvurdering i Skat, hvor der eksempelvis i 2011 var fejl i tre ud af fire ejendomsvurderinger, hvilket vil sige, at vurderingen af boligen ikke matchede det beløb, som husene blev handlet til.

I 2003 overtog Skat og Skatteministeriet opgaven med de offentlige ejendomsvurderinger fra kommunerne, og helt fra starten har Skat været klar over, at der var problemer på området. Otte år senere, i 2011, opfordrede Rigsrevisionen Skat til at få styr på vurderingerne.

På baggrund af Rigsrevisionens beretning holder statsrevisorerne pressemøde onsdag klokken 16.

Da Kristian Jensen selv er statsrevisor, vil han ifølge DR Nyheders oplysninger erklære sig inhabil i sagen.

Dagens Gossip

Dagens TV