Tidligere politimand dømmes for børneporno

En tidligere ansat i politiet er blevet idømt 20 dages fængsel i en straffesag i Østre Landsret.

Den 61-årige mand har tilstået besiddelse af børneporno, og ved at anke en afgørelse fra Københavns Byret har han opnået en mildere dom.

I Københavns Byret blev han i juni sidste år idømt fængsel i 60 dage. Byretten fandt manden skyldig både i børneporno og forsøg på blufærdighedskrænkelse over for en lokkedue.

På nettet havde han chattet med en person, som udgav sig for at være en 10-årig filippinsk pige og hendes lillesøster på otte.

Men i virkeligheden var personen en lokkedue fra organisationen Terre Des Hommes i Holland.

Den tidligere politimand har indrømmet børneporno på sin computer, hvorimod han har nægtet sig skyldig i det påståede forsøg på at krænke et barns blufærdighed.

I øvrigt mistede han sit job i ordensmagten i forbindelse med en tidligere lokkedue-operation, som var sat i scene af Ekstra Bladet.

Avisens reporter udgav sig for at være en pige på 13 år, og politimanden troppede op i et forsøg på at møde hende.

Dengang blev han idømt en betinget frihedsstraf og samfundstjeneste.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip