Tidligere præsident bandlyses fra valg

Ifølge Reuters har rådet, der er loyalt over for landets åndelige overhoved, Ayatollah Ali Khamenei, udelukket tidligere præsident Akbar Hashemi Rafsanjani fra valget.

Yderligere er en af den nuværende præsident Ahmadinejads støtter, Esfandia Rahim Mashaie, også blevet udelukket.

Dermed er kun otte ud af de 686 personer, der havde søgt opstilling til præsidentvalget, kommet gennem nåleøjet. To af de mere kendte er Irans chefforhandler i atomspørgsmålet, Saeed Jalili, og tidligere udenrigsminister Ali Akbar Velayati.

Rafsanjani var præsident fra 1989 til 1997 og ses som en kandidat, der vil kunne få opbakning fra reformisterne i det iranske samfund.

BNB

Dagens Gossip