Tidligere Real Madrid-spiller eftersøges af Interpol

En af 1990'ernes bedste sydamerikanske fodboldspillere er tilsyneladende kommet ud i noget skidt.

Colombianeren Freddy Rincon efterlyses af Interpol, som mistænker den tidligere midtbanespiller for at være involveret i narkokriminalitet i Panama.

Interpol, der efterforsker international kriminalitet, mener også, at den nu 48-årige Rincon har deltaget i hvidvaskning af penge. Ifølge colombianske medier har Rincon i partnerskab med en af landets narkobaroner erhvervs- og ejendomsinvesteringer i Panama.

Rincon skabte sig et navn i klubben America de Cali, før han med succes fortsatte i brasiliansk, italiensk og spansk fodbold. I Italien repræsenterede han Napoli, mens han fik en enkelt sæson hos Real Madrid i Spanien

Han repræsenterede sit hjemland ved tre VM-slutrunder - 1990, 1994 og 1998 - og var anfører for Corinthians, da den brasilianske klub vandt VM for klubhold i 2000. Rincon scorede 17 mål for Colombia i 84 landskampe.

/ritzau/Reuters

Dagens Gossip