Irak-kommissionen var Socialdemokraternes gave til SF's formand, Villy Søvndal, under regeringsforhandlingerne i det sorte tårn om S-R-SF regeringens udenrigspolitik. Men sagen interesserede hverken statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) eller finansminister Bjarne Corydon (S).
Det siger Claus Perregaard, som i ti år var Søvndals spindoktor, først i SF og senere i Udenrigsministeriet.
- Allerede i S-SF-samarbejdet før regeringen i 2011 var det klart, at sagen var vigtig for Villy. Men det var den ikke for Thorning, Corydon og Sass. Kommissionen var noget, SF fik. Min vurdering er, at det var, fordi det pegede bagud, siger Claus Perregaard med henvisning til Socialdemokraternes tre topfolk.
- For S var det fint nok, hvis man kunne få afdækket noget om Fogh (tidligere V-statsminister Anders Fogh Rasmussen, red.). Men det var ikke vigtigt for det, der skulle ske fremadrettet i udenrigspolitikken. Der skulle SF ikke have så meget.
Modsat SF stemte S og R flere gange for at forlænge Irak-styrken, da Danmark i marts 2003 gik med i USA's krig. Irak-kommissionen var meget vigtig for Søvndal som den skarpeste kritiker af Fogh og Irak-krigen, siger Claus Perregaard.
Det er mærkeligt, at regeringen ikke greb ind, da kommissionens tre medlemmer havde svært ved at blive it-sikkerhedsgodkendt. Det skete heller ikke, da de ikke samarbejdede, så formand Michael B. Elmer måtte udskiftes med Michael Kistrup, påpeger han.
- Justitsministeriet, som udfordrede kommissoriet, skulle langt tidligere havde grebet ind, hvis det var vigtigt for regeringen. Søvndal blev koblet af, fordi det blev lagt i Justitsministeriet, siger Claus Perregaard.
Han er uenig med lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, som støtter den nytiltrådte Venstre-regerings beslutning om at lukke kommissionen.
- Han har indtaget en betydelig anden rolle i den offentlige debat, siden han blev lektor ved Forsvarsakademiet, siger Claus Perregaard.
/ritzau/
