Tidligere spindoktor Peter Arnfeldt sigtes for at have lækket fortrolige oplysninger om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold til Ekstra Bladet, oplyser TV2.
Peter Arnfeldt, der er tidligere spindoktor for Venstres forhenværende skatteminister Troels Lund Poulsen, risikerer seks måneders fængsel, hvis han dømmes skyldig.
Arnfeldt blev i sidste uge afhørt af skattekommissionen, der skal forsøge at afdække, hvem der lækkede de fortrolige skattepapirer om den daværende oppositionsleder Helle Thorning-Schmidt (S).
Han er ligeledes mistænkt for at have lækket de fortrolige oplysninger til BT, oplyser TV2.