Tidligere teamchef langer ud efter brødrene Schleck

Han førte Lance Armstrong til syv sejre i Tour de France. Og i nogle år fremstod den belgiske cykel-boss Johan Bruyneel vel som en mand med et magisk touch, forkromede lederevner og et taktisk klarsyn, som var blandt de bedste i cykelsporten.

Det sprøde image krakelerede i efteråret 2012, hvor det amerikanske anti-doping agentur trak tæppet væk under Lance Armstrong og åbenbarede et organiseret og stort orkestreret dopingmisbrug med den syvdobbelte Tour-vinder og hans sportsdirektør som kyniske bagmænd.

Den del af sin tid i cykelsporten kan Johan Bruyneel ikke tale om, fordi han stadig er dybt involveret i hele det juridiske efterspil i forbindelse med Armstrongs fald.

Til gengæld har den nu 49-årige cykelboss ikke noget imod at løfte sløret for de tilstande, han har regeret under i tiden på Astana og siden på Leopard-Trek, hvor han blev hentet ind som del af et fusionsægteskab, da danske Brian Nygaard blev sat fra bestillingen som direktør med Kim Andersen som ledende sportsdirektør.

Kulturforskellen i stemning og ledelsesstil i det nyetablerede RadioShack-Nassan-Trek kunne næppe være mere udtalt. Og det er Bruyneel da også den første til at erkende.

-  Fra begyndelsen kunne man se, at det ville ende som en togulykke.

- Hele holdningen var præget af en indstilling som i "hvorfor kommer I til vores gruppe". Det var ikke nogen god beslutning at lave en fusion. Det var en beslutning, der mest var til Flavio Beccas (holdejeren, red.) fordel, påpeger Bruyneel, der hurtigt fandt ud af, hvem der i virkeligheden bestemte.

- Jeg undervurderede det helt klart. Der var ikke noget lederskab. Det var rytterne, som bestemte tingene. The Schlecks og Cancellara bestemte alt og tog beslutningerne og alle gjorde bare, hvad de sagde. Jeg kunne med det samme se, at det ville være en vane, som blev meget svært at ændre. Det var en lang kamp, siger Bruyneel i interviewet med cyclingnews.

Jakob Fuglsang var blandt de ryttere, der blev skidt behandlet af Johan Bruyneel. I en grad, så danskeren sidst på sæsonen 2012 ikke fik lov at køre løb og hen over sommeren kun optrødte på starlisten i relativt ligegyldige begivenheder som Tour of Luxembourg og Tour of Austria (som han vandt).

- Ingen var glade. Men det var også to vidt forskellige visioner på, hvordan et professionelt cykelhold er organiseret. De beskyldte mig for at køre det mere som et firma eller et selskab, som skulle præstere. De så det som en familie. Det kan jeg sådan set godt forstå, for det er en rar ting at have, men det er ikke altid muligt, så der kom en voldsom ubalance i tingene, fortæller Bruyneel, som konstant stødte ind i dét, man kunne kalde den menneskelige faktor på det ambitiøse og stjernespækkede storhold.

- Både Andy og Fränk Schleck er gode drenge og de er begge talentfulde cykelryttere. Jeg mente, de ville kunne få mere ud af deres talent. Det var måske ikke tilfældet. Jeg undervurderede helt klart det broderlige bånd, og det samme gør sig gældende med deres nære forhold til Kim Andersen, der nærmest er som en far for dem begge.- De var en gruppe af mennesker, der dybest set bare gjorde, hvad der passede dem. De ville have et system, hvor man altid fik sin vilje. Nu kan jeg se, at de er gået tilbage til det, og det går ikke meget bedre. Igen, jeg vil ikke kritisere nogles vaner, men vi var ikke nogen god match, og det var ikke muligt at arbejde sammen, fortæller belgieren, der i dag er bosiddende i London.

Dagens Gossip

Dagens TV