Tidligere teenidol knaldet for spritkørsel

Skrevet af Aller

22/08/2013
Så er den gal med David Cassidy igen. Det tidligere teenageidol er endnu engang blevet taget for spirituskørsel. Cassidy blev anholdt i aftes, da han blev vinket ind til siden ved Albany i staten New York for at køre med langt lys på. Betjentene kunne lugte alkohol og Cassidy blæste da også for mange promille i deres alkometer. Den 63-årige skuespiller og sanger blev sigtet for spirituskørsel og kunne forlade politistationen efter at have betalt en kaution på 2500 dollars, cirka 14.000 kroner. I 2010 blev Cassidy anholdt i Florida og erkendte dengang sin forseelse, der kostede ham kørekortet i et halvt år. Desuden skulle den fordums »Partridge Family«-stjerne udføre 50 timers samfundstjeneste og følge undervisningen på en køreskole. Cassidy skal møde i retten i næste måned og ifølge avisen Albany Times Union bliver straffen sandsyligvis strengere denne gang, fordi der er tale om forseelse nummer to. Skuespilleren medvirkede fornylig i et afsnit af »CSI«.

Dagens topnyheder