Tidligere TV-vært Charlotte Lindholm ny partner i Hansen Agenda

Charlotte Lindholm, der gennem godt og vel fire år var direktør i Dansk Aktionærforening, bliver partner i kommunikations- og rådgivningsvirksomheden Hansen Agenda, der netop har vundet PR-branchens første pris PR-Tigeren, oplyser bureauet i dag.

- Jeg er stolt over at få Charlotte Lindholm som partner. Hun er en mediestærk profil med masser af erfaring fra erhvervslivet og med stor indsigt i den finansielle verden samt i ledelse og bestyrelsesarbejde.

- I disse år afsøger den finansielle verden nye måder at kommunikere ærligt på. I den søgning har de brug for indsigt i deres kerneforretning og ikke pynt og fikse idéer. Med Charlotte får Hansen Agenda en erfaren erhvervskvinde, der matcher vores krav om indsigt og ordenlighed, og som ikke er bange for at skære ind til benet, siger Lotte Hansen, der er administrerende direktør i Hansen Agenda.

Charlotte Lindholm er uddannet cand.merc.int. fra CBS og har læst journalistik og politik ved American University i Washington, D.C. i USA.

Hun var i over 12 år ansat i DR, hvor hun blandt andet var vært for det populære og dagsordenssættende erhvervsmagasin Penge på DR1.

- Hansen Agenda har udviklet sig til en stærk kommunikationsvirksomhed på tre år, og Lotte Hansen og jeg komplementerer hinanden rigtig godt. Vi glæder os til sammen at servicere nye såvel som eksisterende kunder inden for strategi- og kommunikationsrådgivning. Vi deler ambitionerne om vækst og ekspansion i virksomheden, siger Charlotte Lindholm.

Dagens Gossip