Tidligere Vild med dans-vært gravid

Der er lykkelige omstændigheder hjemme hos den tidligere Vild med dans-vært Andrea Elisabeth Rudolph. Det afslører erhvervskvinden onsdag på sin Instagram-profil.

- Nogle af os skåler i champagne, andre i æblemost. Vi venter os et dejligt ønskebarn, skriver hun til et billede af hende og håndboldspilleren Claus Møller Jacobsen, der med store smil og champagne poserer for kameraet.

- Vi er så sindssygt glade, ubeskriveligt lykkelige og glæder os til at blive forældre igen i slutningen af efteråret, skriver Andrea Elisabeth Rudolph desuden til billedet.

I forvejen har den tidligere radio- og tv-vært datteren Isolde fra et tidligere forhold med tv-direktøren Jacob Houlind.

Hvilket køn efterårsbabyen har, ved parret endnu ikke, og de ønsker heller ikke at finde ud af det før fødslen, fremgår det.

- Nej, vi kender ikke kønnet (og vil heller ikke vide det), skriver erhvervskvinden, der står bag creme-serien "Rudolph Care". 

Claus Møller Jacobsen har også to børn fra et tidligere ægteskab, så parrets nye baby får masser af søskende at lege med. Til dagligt spiller håndboldprofilen i Skjern Håndbold. 

Andrea Elisabeth Rudolph var vært på Vild med dans i fem sæsoner fra 2005-2009.

Newspaq

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip