Tiger Woods jagter karrierens hårdeste major

Woods er foreløbigt på imponerende 14 major-sejre, men det er mere end fem år siden, han vandt sin foreløbigt seneste. Ja, det er så længe siden han har vundet, at man skal tilbage til før den personlige ballade med utroskab og ekskonens golfkølle-sving mod forruden af Tigers bil for at finde verdensetterens seneste sejr i en major.

Nu er Woods' form igen på niveau, hvilket sidste uges suveræne turneringssejr er et godt bevis på. Sejren var den femte i år. Og med en Woods i storform regnes han af mange eksperter som favorit til at sejre i årets fjerde major.

- Det ser sådan ud, sagde Woods tirsdag, da han blev spurgt til, om det bliverr den hårdeste major hidtil i karrieren.

- Jeg vandt min første major allerede tilbage i 1997. Og i ca. halvdelen af major-turneringerne de seneste fem år, har jeg haft chancen for at vinde én, men ikke har gjort det færdigt, fortæller Woods om sin nuværende major-tørke.

Verdens nummer et fortæller, at opskriften til sejren er, at han skal blive ved med at være med til det sidste og så tro på, at han igen kan gøre det færdigt.

- Nøglen er at blive ved med at være med, når det afgøres, så skal jeg nok få sejrene. Det mest frustrerende ved i år har været, at jeg i to ud af tre hidtidige major-turneringer har været med helt til sidst - uden at havde vundet en eneste, slutter Tiger Woods.

Dagens Gossip