Tigermor føder trillinger i Odense Zoo

Skrevet af Jesper Larsen

13/04/2015

Dagens topnyheder

En sibirisk tigermor i Odense Zoo fødte i mandags trillinger, der udover at være fantastisk søde også er ret sjældne, fordi ungernes forældre er det højest rangerede tigerpar i Europa.

Offentligheden har endnu ikke kunne se dem i Odense, fordi tigermor lige nu ruger over dem 24 timer i døgnet. Der er blevet sat et overvågningskamera op i tigerstalden, så dyrepasserne hele tiden kan være sikre på, at de har det godt. På den måde har de kunne se, at tigermoderen kun har været væk fra ungerne i en time, siden de blev født.

Læs også: Ekspert spår nye danske ulveunger i år

- Vi kan se at ungerne ser rigtig fine og trivelige ud, siger Zoolog Michael Wallberg.

Odense ZOOs gæster må vente lidt endnu med at se de tre tigerkillinger. Det er vigtigt, killingerne og moderen får mest muligt ro det første stykke tid.

- Det er ikke på samme måde som med en giraf, der helst skal komme på benene efter én time for ikke at være for let bytte for rovdyr. Der kan gå mange uger før tigerkillingerne kommer frem og viser sig i anlægget, siger zoolog Nina Collatz.

Læs også: Nu skal DNA-test finde ejeren af efterladt hundelort

Det bliver først når moderen og killingerne selv er klar til at komme ud, at gæster kan opleve de små tigere. Derfor kan Odense ZOO endnu ikke sige noget om, hvornår gæster kan se killingerne i anlægget.

Det er ikke første gang, at tigerparret i Odense ZOO får killinger. I 2013 fik parret to tigerkillinger, hvoraf hannen kom til Polen og hunnen stadig er sammen med de andre sibiriske tigere i anlægget.

 

 

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: