Til lykke: Stjerne får prostitueret af konen

Det var lidt af en skuffelse for skuespillerinden Jenny Mollen, da det, hun troede skulle være en saftig gave viste sig at være lidt af en fuser. Jenny Mollen, der også er forfatter, havde nemlig planlagt at give sin mand, American Pie-skuespilleren Jason Biggs, lidt ekstra krydderi i sengen som fødselsdagsgave.

Men i stedet for en prostitueret var det, ikke helt efter planen, en massør, der stod ude foran døren.

35-årige Jenny Mollen havde bedt sin veninde, komikeren og skuespillerinden Chelsea Handler, om at anbefale en god dame som sengeven til parret. Men Handler misforstod forespørgslen og sendte en massør i stedet.

- Jeg troede, den var der, men det var den ikke. Hun ville massere min skulder, hvilket var ret nedtur for mig, siger Jenny Mollen til Access Hollywood Live.

Men New York Times bedst sælgende forfatter opgav ikke sin fantasi om en trekant på grund af det.

- Modgang får mig til at kæmpe hårdere, og jeg ville have det til at ske. Så jeg blev meget optaget af at finde den perfekte prostituerede og tog til Vegas for at finde en professionel, fortæller Jenny Mollen.

Men selvom målrettetheden var indtakt, forblev de stadig kun to i dobbeltsengen.

- Vi er nogle store idioter. Vi lavede en parade af fejl, og da det endelig lykkes, og vi skulle have sex, faldt det på en måde lidt til jorden, siger multikunstneren, der i sin nye bog "I Love You Just the Way I Am" kommer med detaljer om sine forsøg på at finde den perfekte prostituerede til sin mand.

Jason Biggs og Jenny Mollen har været gift siden i 2008.

Newspaq

Dagens Gossip