TIL SALG: Så meget er Justin Biebers svedige håndklæde værd

De fleste Justin Bieber-fans vil med garanti slås for at få fingrene i noget, som det canadiske teenage-idol har rørt ved. Men ikke Silja Ruhr Lind (til højre på billedet red.). Ud af 45.000 ellevilde publikummer i Parken var hun den heldige, der fik fat i Biebers svedige håndklæde efter koncerten lørdag. Nu har den unge fan, ifølge tv2.dk, sat Justin Biebers håndklæde til salg.

Et hurtigt kig på eBay afslører, at kendis-effekter er særdeles eftertragtede. Lige nu står en håndskrevet setliste fra forsangeren i bandet Foo Fighters, Dave Grohl, til lidt over 28.000 kroner. Og der er masser af eksempler på langt større salg. For eksempel blev Britney Spears' hår i 2007 sat til salg for en million dollars.

Men helt så svimlende et beløb skal Silja Ruhr Lind ikke forvente at kunne indkassere.

LÆS OGSÅ: Heldig fan overvejer at sælge Biebers håndklæde

- Jeg ville ikke blive overrasket, hvis håndklædet var gået for en kvart million kroner i USA. Men sådan er vi ikke i Danmark. Her konkurrerer vi mere om, hvem der er mest fan. Og vi vil hellere bruge vores penge på en masse plakater og andre håndgribelige ting. Jeg tror, hun skal være heldig, hvis hun kan tjene omkring 10.000 kroner på håndklædet. Medmindre, der er en rigmandsdatters far, der har lyst til at smide en større pose penge, siger gossip-ekspert, Elisa Lykke, til Dagens.dk.

10.000 kroner svarer til det bud, som Silja Ruhr Lind, ifølge eget udsagn, allerede har modtaget. Om det er et seriøst bud, melder historien ikke noget om.

Tæt på stjernerne

Men under alle omstændigheder bliver det ikke noget problem at få håndklædet solgt. Det mener fankultur-ekspert Lisbeth Ihlemann, der er Ph.d. i musikvidenskab på Københavns Universitet.

Justin Biebers brugte håndklæde læner sig nemlig op ad et fysisk møde med den canadiske stjerne. Noget, som mange superfans vil gå langt for.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

- Det handler om nærhed. Om at komme så tæt på backstage-eventyret og personen som muligt. Og med et brugt og svedigt håndklæde er man ret tæt på. Der er jo næsten personens DNA-aftryk i det, siger Lisbeth Ihlemann til Dagens.dk.

Hun interviewede for år tilbage nogle Take That-fans, som netop havde fundet et brugt håndklæde på et hotelværelse.

- De var helt oppe at ringe. 'Og så var der en, der havde fundet et vådt håndklæde. Og det var jo helt vildt, for det var jo nyt, og det var jo brugt og sådan noget. Det var helt vildt', refererer Lisbeth Ihlemann og understreger, at der er stor forskel på effekters værdi blandt fans.

SE OGSÅ: Justin Bieber-fan tuder - Der går lang tid, inden jeg ser ham igen

- Der er et hieraki for, hvor værdifulde ting er. Det handler igen om, hvor tæt man kan komme på. En autograf er typisk meget værd, fordi den har været tæt på stjernens hånd. Og et håndklæde er for eksempel mere værd end et fotografi, fordi det har været tæt på kroppen. Men til gengæld er tøj mere værd end håndklæder, siger Lisbeth Ihlemann.

 

Dagens Gossip