Tilbagekalder rugbrud solgt i Rema1000, Lidl, Coop m.fl: Spis det ikke

Skrevet af Henrik R

25/08/2023
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Hvis du har købt rugbrød for nyligt, bør du lige tjekke, om du har fået en af disse med hjem.

Dagens topnyheder

Kohberg Bakery Group har udsendt en pressemeddelelse, hvor de tilbagekalder en række rugbrød på grund af en teknisk fejl i deres pakkeri i Bolderslev.

Fejlen har ført til, at de berørte rugbrød kan udvikle kridtskimmel før holdbarhedsdatoen.

Tilbagekaldelsen omfatter udelukkende rugbrød med specifikke koder på emballagens lukkeclips, der viser, at de er pakket på den pågældende pakkelinje i den berørte periode.

Rugbrød uden de angivne clipskoder eller andre Kohberg-produkter er ikke berørt.

Selvom kridtskimmel ikke er sundhedsskadelig, er det uegnet som mad til mennesker.

Forbrugerne opfordres til at kassere eller returnere de berørte produkter til butikken, hvor de blev købt.

De tilbagekaldte rugbrød omfatter mærker som COOP, 365 Hverdag, Gamle Mølle, Gestus, Millers, Møllens Brød, Møllesten, og REMA 1000. De er solgt i forskellige butikker som COOP, Netto, Meny, Spar, Letkøb, Min Købmand, Løvbjerg, ABC Lavpris, Superland, Aldi, Lidl, og REMA 1000. Nogle af produkterne leveres også af Wolt og sælges på Nemlig.com.

Hvad skal du gøre?

Forbrugerne kan tjekke clipskoden på deres rugbrød for at se, om det er berørt. En fuld liste over de specifikke produkter og clipskoder er tilgængelig i pressemeddelelsen. Hvis rugbrødet står på listen og har den specifikke clipskode, bør det kasseres eller returneres til butikken.